Når vi producerer den første kopi

Før filmkopien når produktionsafdelingen, sendes den til klargøring. Klargøringen omfatter flere funktioner:

wpe2.jpg (23602 bytes)
Klargøringsafdelingen opmåler alle akter

        1. En manuel kontrol af kopien for ridser og eller andre fejl.

        2. En opmåling af kopien så vi er sikker på at der ikke har været klippet ud (vigtigt når der er tale om brugte kopier -               der kan have være knækket på et tidligere tidspunkt).

        3. Der udfyldes en prægeformular som instruks til produktionsafdelingen. På denne anføres tillige kommentarer fra               klargørings kontrollen. Prægeformularen følger altid filmkopien.

Mangler der billeder eller scener, klipper vi sortfilm ind i kopien, således at vor tekstspotting stadig er OK.

Der påsættes start- og slutfilm på kopien, således at den kan køres korrekt ind i vore maskiner, og der udmåles og markeres et startkryds, så maskinoperatøren er klar over, hvor første tekst skal begynde.

Hvis teksterne er produceret i en af vore Oscar-prisbelønnede FilmTeknik maskiner, vil der - på baggrund af oversættelsen, være fremstillet et sæt klichéer. Vi producerer selv vore plast-klichéer. Herved har vi reduceret timeforbruget ved fremstilling og udskæring af klichéer til en 5-6 timer. Vore lasermaskiner behøver ikke klichéer.

Når kopien er klargjort sendes den til prægning i vor produktionsafdeling. Afhængig af antal akter og antallet af tekster,
samt hvilken maskine vi producerer på, tager selve prægningen mellem 3 og 10 timer. En stor del af vor prægeproduktion finder sted om natten.

wpe3.jpg (16898 bytes)
Førstekopien præges - her i en lasermaskine

Når prægningen er afsluttet, forsynes kopien med en label der angiver titel, kunde, hvilken maskine der har præget kopien - samt hvem der skal udføre kvalitetskontrollen. Operatøren udfylder et logblad på kopien,hvor han bl.a. anfører, hvilke maskinværdier der er andvendt ved prægningen af netop denne kopi. Herved sikres det at vi ved efterbestillinger, altid kan præge med samme værdi på efterfølgende kopier.

Kopien sendes så tilbage til klargøringsafdelingen, der afmonterer start og slutfilm samt evt. indsat sortfilm hvor der tidligere er klippet billeder ud.

Herefter sendes kopien til kontrolafdelingen der foretager gennemsyn, enten i vor biograf eller i et kontrolbord. Udover kontrol af teksterne, foretages et final check på selve kopien - en ekstra sikkerhed for dig.

Er der småfejl f.eks. i form af en stavefejl der alligevel smutterigennem - eller en kliché der ikke var helt i orden, noteres dette til retning på senere kopi-oplag.

A-kopien er nu klar til at blive sendt til filmlageret - og du vil normalt modtage en fax om, at vi har afsendt den.

wpe5.jpg (19698 bytes)
Ingen kopier forlader EuroLab uden kontrol

bluebar.gif (1154 bytes)

wpe6.jpg (871 bytes)         wpeB.jpg (3128 bytes)       wpe7.jpg (876 bytes)

Laser@eurolab.dk